mandag den 25. april 2011

Det blev også fejret Jul og Thansgiving og

Nytår, valentines day og St. Patricks day og og og og.


Det var noget ganske specielt at fejre jul på amerikansk vis. Den 24. december var bare en 'almindelig' dag. Helt almindeligt er det jo ikke at være væk fra sin familie juleaften. Jeg blev dog inviteret ind i stuen hos moster, hvor hele baduljen fejrede jul. Det var  rigtig lidt svært at sidde på den anden side af kloden og ikke være en fysisk tilstedeværende del af min familie og tradition. ååh, den tradition.
MEN Den 25. december tog vi revanche. Klokken 6 (ja om morgenen) stod der en hoppende Maia ved siden af min seng, for Santa havde været her. 
Vi åbnede pakker hele morgenen. Grandma Ruth var her og senere kom auntie Jackie. Det var en skøn og meget afslappende juledag. Hvor vi nød vores gaver, spillede spil og fik lækker julemiddag med brune kartofler o ris almande. Så selvom det var en anderledes jul, blev det alligevel Jul og en rigtig god en af slagsen. Jeg er taknemmelig for at have haft muligheden for at opleve det.

Jeg bliver nødt til at dele den sejeste julegave jeg fik med jer. Af auntie Jackie fik jeg et tæppe/flyverdragt. Det er et tæppe som man kan lyne sig ind i, så man ikke kommer til at fryse sine arme når man læser.
Jeg har stort set levet i tæppet siden. Maia kan af og til blive inviteret indenfor (-:
Dette er et af flere kommende eksempler på at dette er landet hvor du kan få alt og der findes alt.



Hver højtid er blevet fejret med maner. Det er svært at sige om det er ”noget meget amerikansk”, bare butikkerne eller Maias fantastiske entusiasme og party-gen, som gør hver højtid helt speciel.
Halloween, Thanksgiving, Jul, Nytår, Valentines day, Sant Patricks day og påske er bestemt ikke gået min næse forbi.
Lige pt. er næste højtid, i følge Maia, det royale bryllup. Det er dog ikke kun Maia, men den engelske Kongefamlie, virker til at udgøre den ikke eksisterende kongefamilie hos amerikanerne. Tv og blade er på den anden ende.
   Har I store planer for bryluppet? Eller har i fået nok efter barnedåben?
Jeg ved ikke helt, om jeg kan få mig selv til at stå op kl 4, for at se bryllup, men jeg synes nu det er hyggeligt at vi stadig har et kongehus i Danmark. Ja, hyggeligt.


Knus Rikke

2 kommentarer:

  1. I like that you are posting more. It makes me happy :)

    SvarSlet
  2. IH hvor du får blogget!
    elsker billedet hvor maia sidder og pakker ud -true american style med sokker og ild i brænderen, juletræ og -hygge.
    og elsker toy story-pakken!! wooow.
    ps. er du blevet ligeså lyshåret som jeg?

    SvarSlet