man skal ikke græde over spildt mælk

Okay, så var det lige det der med tålmodigheden. Den var ikke rigtig at finde, da jeg skulle dræne mælken ud af rismassen. Men det var der næsten råd for. Jeg blandede det med vand. Hm. Måske jeg skulle have brugt husblast? - Eller nåå nej, med Klode som mellemnavn, må jeg holde mig fra det (-;
Jeg tror ikke mit resultat er nær, hvad der var planlagt. Jeg vil ikke engang, vise jer det.
Jeg har dog kamufleret rismælken og lavet et par smoothies med det, hvilket faktisk er okay.

Den lidt gustne farve skyldes spinat.

Når jeg nu befinder mig i landet hvor man kan få alt, bevægede jeg mig imidletid hen til min yndlings groceri store Trader Joe's. Det er nok rettere en special-øko-butik. Det ville være synd og skam at græde over spildt mælk, når jeg nu kunne finde denne fuldkorns drik, eller måske vidunderdrik? Den er høj i fiber og vitaminer, lav i fedt og cremet. Den virker til at være et godt alternativ til mælk og 100 gange nemmer (og lækkere?) end min rismælk. hosthost.

Så vidt jeg kan fornemme, nyder Knud, at jeg bevæger mig ud i kulinarske retter, mens Maia for det meste bare synes, det er underligt. Der skal helst ikke ende for mange grøntsager på hendes tallerken.
Jeg føler mig helt mormor-agtig af og til. Det bedste kompliment jeg kan få, er når Maia spiser løs af, hvad jeg har lavet. Mon I har nogle gode ideer til en småtspisende 9-årig?
Det var en totalt sejr, da Maia uden at tøve spiste mine tunfrikadeller. Ellers prøver vi bare  at tage det stille og roligt med Maias madvaner og præsentere hende for forskellige ting. Det vigtigste er jo at bibeholde aftensmåltidet som en god oplevelse, idet det er denne tid på dagen, hvor vi alle tre er samlet og kan snakke om dagen der gik.


Ps. Jeg skal nok prøve ikke at omvende dette til en madblog, selvom det er mega fedt (-: